Så blev der brygget igen I kildebrygs nye lokaler. Jeg er svært tilfreds med mit nye setup og denne gang bryggede jeg 42L brown ale, samt 4L Xperiment bryg.
Kl 08:00 blev vandet sat over og jeg gik igang med at kværne mit malt med den nye malt mølle.

Blog Image

Kl 11:00 var mæskning færdig og jeg var klar til ar begynde at kåge urten. Jeg havde en aftale om at kunne hente noget flydene gær i Horsens, men desværre viste det sig ikke kunne lade sig gøre. Til Brown Ale er der derfor anvendt fermentid US-56 tørgær.

Blog Image

Til mit experiment anvendte jeg samme urt, da der var 9L til overs. Dette fik et skud malt ekstrakt og til min min overraskelse endte OG på 1.120 for 3L. Dette betyder at jeg har en fordampning på 6L. Jeg tilsatte derfor 1L vand, så jeg endte med OG på 1.090. Xperimentet går ud på at undersøge fermentis T58 egenskaber. Så jeg tilsatte en hel pakke til 4L, hvilket også betød at jeg havde en blowoff i løbet af natten. Nu står den og ”hygger” sig i mit skab ved 22C.

Blog Image

Kl 18:00 kunne jeg vende hjem efter rengøring af udstyr, så i næste uge skal jeg have fadet og flasket min hvede øl og ugen efter min brown ale. Den står i øjeblikket ved 19C i min temperatur styret fryser og det skal den blive ved med. Jeg forventer ikke at skulle omstikke den. Jeg vil gerne have en klar øl med så lidt smag af gæren som muligt.

Blog Image